Sådan forbereder du et interview, der giver dig noget at skrive om
En praktisk guide til research, spørgsmål og samtalen selv: sådan går du fra tomt dokument til en god samtale og citater, du kan bruge præcist og redeligt i din artikel.
5 min. læsning
Start med at vide, hvad du vil have ud af samtalen
Før du ringer til nogen, så skriv én sætning om, hvad din artikel skal fortælle. Den behøver ikke være pæn, men den skal være konkret. Jeg ser ofte nye skribenter gå til et interview med et emne, for eksempel lokal trafik eller ensomhed, og komme hjem med en times lyd, der ikke peger nogen steder hen.
Et emne er ikke en vinkel. En vinkel er en påstand eller et spørgsmål, du kan svare ja eller nej til, når du er færdig. Når du ved, hvad du leder efter, bliver det også lettere at vælge, hvem du skal tale med, og hvad der er værd at spørge om.
Skriv derefter tre ting ned, du allerede ved, og tre ting, du ikke ved. Den lille liste afslører hurtigt, om du mangler baggrund, eller om du bare skal have fat i den rigtige person. Det er et roligt sted at begynde, og det tager ti minutter.
- Formulér artiklens vinkel i én sætning
- Skriv tre ting du ved og tre du ikke ved
- Vælg kilder efter hvad de kan bekræfte
Research, der gør dig til en bedre lytter
Gode spørgsmål kræver, at du har læst dig ind på stoffet. Find gamle artikler, rapporter, referater og tal, og noter, hvor kilderne er uenige. Uenigheden er ofte det mest interessante at tage med ind i samtalen, fordi den giver dig noget at spørge til.
Hold styr på, hvor en oplysning kommer fra. Skriv kilden direkte ved siden af hver note, så du ikke senere står og gætter på, om et tal stammer fra en rapport eller fra en samtale. Den vane sparer dig for mange timer under redigeringen.
Research handler også om at kende grænsen. Du behøver ikke blive ekspert, men du skal vide nok til, at din kilde ikke bruger halvdelen af tiden på at forklare det helt grundlæggende. Så har I tid til det, kun hun eller han kan fortælle.
Spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke
Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, giver korte svar. Spørg i stedet, hvordan noget foregik, hvad der skete bagefter, eller hvad kilden selv ville have gjort anderledes. Bed om en konkret situation frem for en holdning, for scener er det, læseren husker.
Forbered ti spørgsmål, men regn med at bruge fem. Samtalen finder sin egen vej, og den bedste følgespørgsmål opstår, mens du lytter. Sæt de vigtigste spørgsmål øverst, så du ikke løber tør for tid, før du har nået dem.
Husk det ene spørgsmål, som næsten altid virker: Er der noget, jeg ikke har spurgt om, som du synes, jeg burde? Det giver kilden mulighed for at sige det, du ikke vidste, du manglede, og det kommer ofte som det sidste i samtalen.
- Spørg til situationer, ikke kun meninger
- Sæt de vigtigste spørgsmål øverst
- Slut med et åbent spørgsmål
Selve samtalen: lyt mere, end du taler
Start med at sige, hvad samtalen skal bruges til, og spørg om lov til at optage. Det skaber tryghed og gør det nemmere at citere præcist bagefter. Lyt efter pauser: mange giver deres bedste svar, når du lader tavsheden stå lidt længere, end det føles behageligt.
Lad være med at afbryde for at vise, at du ved noget. Dit job er at få kilden til at fortælle, ikke at bevise dig selv. Tag korte noter undervejs, og skriv tidsmærker ned ved de udtalelser, du ved, du vil bruge, så du hurtigt kan finde dem igen.
Afslut med at gentage de vigtigste punkter med dine egne ord og spørg, om du har forstået dem rigtigt. Det fanger misforståelser, mens kilden stadig er til stede, og det er langt bedre end at opdage dem, når artiklen allerede er skrevet.
Citater og kilder: præcision er respekt
Et citat er det, personen faktisk sagde. Du må rydde op i fyldord og afbrudte sætninger, men du må ikke lægge ord i munden på nogen eller ændre meningen. Er du i tvivl, så brug en omskrivning i stedet og skriv tydeligt, hvem der står bag oplysningen.
Skil klart mellem, hvad kilden ved, og hvad kilden mener. En oplevelse fra første hånd vejer anderledes end en vurdering af andres motiver. Skriv det, så læseren kan se forskellen, og undgå at lade ét enkelt udsagn bære en hel påstand.
Tjek tal, navne og titler to gange, og kontakt kilden, hvis noget er uklart. Du behøver ikke vise teksten frem til godkendelse, men du kan godt spørge, om en bestemt faktuel detalje er korrekt. Grundighed her er det, der over tid gør, at folk gider tale med dig.
- Ryd op i fyldord, men ændr aldrig meningen
- Skil faktum fra holdning i teksten
- Tjek navne, tal og titler to gange
Fra optagelse til materiale, du kan skrive ud fra
Lav en kort oversigt over samtalen, så snart du kan, mens du stadig husker tonen. Marker de tre til fem udtalelser, der bærer artiklen, og notér, hvad der mangler. Det er bedre at ringe tilbage med ét præcist spørgsmål end at fylde hullet med gæt.
Transskribér kun det, du får brug for. En hel udskrift er sjældent nødvendig, og den kan tage længere tid end selve skrivningen. Sortér i stedet efter tema, så du kan se, hvilke dele af materialet der hører sammen.
Øv dig på næste interview ved at lytte til din egen optagelse og lægge mærke til, hvor du afbrød, og hvor du lod tavsheden stå. Det er den hurtigste vej til at blive bedre, og det kræver ikke andet end en kop kaffe og en rolig halv time.
Et godt interview begynder længe før samtalen og slutter først, når hvert citat og hver oplysning er tjekket. Hvis du vinkler klart, researcher roligt, spørger åbent og lytter, får du materiale, der bærer en artikel. Brug de kommende uger på at øve ét interview ad gangen, og læg mærke til, hvad der ændrer sig.